samarbejdspartnere vilkår presse kontakt
 
 
  forside køb videoer shop motorik nyheder spørgsmål og svar det siger andre om minimotion  
 
 

Rygtræning for de helt små


Mange forældre oplever at deres lille barn virker meget gladere og mere tilfreds når det ligger på ryggen end når det vendes om på maven. Det skyldes som oftest at det er hårdt arbejde for et spædbarn at ligge på maven, og det er der flere årsager til. Dels er barnets hoved meget tungt i forhold til resten af kroppen og dermed svært at holde løftet op fra underlaget, dels er musklerne i nakke og ryg meget svagere end musklerne på forsiden af kroppen, når barnet bliver født.

Inde i livmoderen har dit barn ligget helt bøjet sammen, så når det er blevet født starter arbejdet med at blive rettet ud og blive stærk på bagsiden af kroppen.

Derfor er det vigtigt for dit barn at ligge på maven

Lad dit barn ligge på maven 25 gange om dagenDu har sikkert hørt og læst det mange steder allerede, men hvorfor er det egentlig så vigtigt at dit barn ligger på maven og bliver stærk i nakke og rygmuskulatur? Det er det først og fremmest, fordi det er nødvendigt for at kunne komme op og stå og gå, og dét er jo én af de store milepæle i dit barns første år. Men det er også vigtigt at skabe en stærk ryg fra starten for at forebygge rygproblemer senere i livet. Børn som ligger meget på maven i det første år vil ofte være mere tilbøjelige til at vælge at ligge på maven senere i barndommen, når de leger, tegner, ser tv osv. og det er sundt for deres ryg, holdning og muskulatur.

Rygsøjlen hos det nyfødte barn er næsten helt lige, når man ser den fra siden, mens den hos en voksen nærmest ligner et dobbelt S – denne facon gør at vores ryg er stabil, men samtidig bevægelig og giver en helt unik støddæmpning, når vi går og løber. S faconen med en blød kurve i både nakke og lænd udvikles når barnet ligger på maven, allerede i 3-4 måneders alderen vil dit barn have udviklet en stærk nakke med en fin kurve, så barnet selv kan holde sit hoved og kontrollere dets bevægelser. Lændekurven ses først rigtig omkring 1-års alderen når barnet kommer i gang med at stå og gå, mens hele rygsøjlen faktisk først er færdigudviklet når dit barn når skolealderen. Bl.a. derfor er det vigtigt at vores børn ikke sidder mere end højst nødvendigt i de første leveår.
 

Vent med at sætte dit barn op til det selv kan

Vi lever i en kultur, hvor vi sidder meget og vi er generelt også hurtige til at sætte vores børn op – kun få måneder gamle. Ofte er de små glade for at komme op at sidde, for de kan bedre følge med og det er ikke så hårdt arbejde for dem, som at ligge på maven. Men tænk på at dit lille barns ryg slet ikke er færdigudviklet endnu, og det bør ikke sidde op i længere tid ad gangen, før det selv kan sætte sig op og sidde stabilt – det er ofte først i 7-10 måneders alderen. Gør det i stedet til din opgave at gøre det sjovt for barnet at ligge på maven og træne sin nakke og ryg. I starten kan barnet kun ligge ganske kort tid ad gangen på maven og det er helt ok, så gør I det bare mange gange om dagen.

Læg barnet på maven når I pusler, læg det på maven henover dine lår, når du sidder, læg det på maven på din underarm når I går rundt, læg det på din At ligge på maven er en forudsætning for at trille, krybe og kravleegen mave og nyd den tætte kontakt I får hér. Der er masser af måder at gøre det på, og jo mere I gør det, jo hurtigere bliver barnet bedre til at ligge i længere tid og gladere for at øve sig i det. Den maveliggende stilling er udgangspunkt for at begynde at trille, krybe og kravle, og jo mere dit barn ligger på maven, jo bedre forudsætninger giver du dit barn for at komme i gang med at øve sig i disse færdigheder. Faktisk vil barnet også hurtigere blive i stand til at sidde stabilt og sikkert, når det ligger meget på maven fra fødslen.

Hvis du oplever at dit barn bliver meget ulykkelig over at ligge på maven, selvom I øver det fra starten og i korte intervaller kan det være tegn på at dit barn har ondt i nakke eller ryg og det kan derfor være en god idé at opsøge en kiropraktor eller fysioterapeut med speciale i børn.

Både børnefysioterapeut Karoline Winterø og kiropraktor Karina Gyrst spænder meget vidt i deres viden omkring børn og deres sansemotoriske udvikling, og du er meget velkommen til at stille dem spørgsmål om dit barns motoriske udvikling her:



<< tilbage

 

tilmeld dig vores
gratis nyhedsbrev
 

minimotion.dk - odensevej 56 - 5800 nyborg - cvr. 32 48 80 80 - tlf. 40 99 49 49 - mail. rikke@minimotion.dk