samarbejdspartnere vilkår presse kontakt
 
 
  forside køb videoer shop motorik nyheder spørgsmål og svar det siger andre om minimotion  
 
 

Hvor meget skal jeg lege med mit barn hver dag?


Hvor meget skal jeg lege med mit barn hver dag?

Det er svært at sige konkret hvor meget man skal lege med sit barn, for det er meget forskelligt fra barn til barn, og hos det enkelte barn kan det også variere fra dag til dag eller ændre sig over længere perioder. Nogle børn har brug for mange stimuli og oplevelser, mens andre er mere sarte og let bliver overstimulerede (det sidste gælder ofte for præmature børn, men kan også sagtens gælde for børn født til tiden)

Som forældre, er det jer, der kender jeres barn bedst og dermed kan læse hans signaler – når han fx. begynder at kigge væk eller brokke sig lidt er det som regel tegn på, at nu er det nok, og han har brug for en pause. Det er dog ikke alle børn, der er så nemme at aflæse – nogle børn kan blive ved og ved med at lege, men viser tegn på at være overstimulerede sidst på dagen eller når de skal sove. Det kan fx. være, at barnet er meget ked af det eller urolig og har svært ved at falde I søvn.

Du må altså prøve dig lidt frem og finde ud af, hvad der er rigtigt for jer. Det er godt at lege med sit barn hver eneste dag, men du skal heller ikke få dårlig samvittighed over ikke at lege med dit barn hele tiden. Barnet har også brug for pauser, hvor det bare ligger og kigger eller leger selv når det bliver lidt større. Tag barnet med hvor du er og lad det ligge og kigge, mens du ordner vasketøj, laver mad eller hvad du nu er I gang med. Alternativt kan du også have barnet siddende I en slynge eller vikle. Barnet får masser af stimuli også i disse situationer.



<< tilbage

 

tilmeld dig vores
gratis nyhedsbrev
 

minimotion.dk - odensevej 56 - 5800 nyborg - cvr. 32 48 80 80 - tlf. 40 99 49 49 - mail. rikke@minimotion.dk